Klamydia

Undersøgelse for kønssygdomme – klamydia

 

Kvinder: Hvis du har symptomer, fx udflådsgener, kløe, svie, bør du bestille tid til gynækologisk undersøgelse. Hvis du ikke har symptomer og ønsker rutinecheck (fx hvis du har fået ny partner) kan undersøgelsen foregå ved selvtest. Her bestiller du en tid hos sygeplejersken. Du laver selv prøven på toilettet hos os.

Mænd: Du må ikke have tisset i 3 timer forud. Du kan møde op i akuttiden om morgen mellem klokken 8:00-8:30.

Information

Svartiden kan være fra 2 dage til 14 dage. Hvis ikke du har hørt fra os, når der er gået en uge, skal du kontakte os. Hvis prøven viser du har klamydia, forsøger vi at kontakte dig telefonisk. Du skal have tabletter Azithromycin 500 mg, to tabletter som en engangsdosis.

Hvis prøven er negativ (dvs at du ikke har klamydia) giver vi helst svar per mail.  Sørg for at være oprettet på hjemmesiden, og at vi har dit telefonnummer. OBS: Man kan stadig smitte i to uger efter behandling, hvorfor man skal undgå samleje eller bruge kondom i 2 uger. Tid fra smitte til prøven viser klamydia er 2 uger. Efter behandling er der stadig genrester i kønsvejene, så klamydiaprøven bliver ved med at være positiv i lang tid (6 uger) efter at du er behandlet. Der laves ikke kontroltest efter behandling, og det giver ikke mening at teste hyppigere end hver 2. måned ved mistanke om “ny smitte”. På samme prøve undersøges for gonorré.

Hvis du mener, du skal undersøges for andre kønssygdomme end klamydia og gonorré, bør du bestille tid til konsultation hos læge.